Iværksætterdrømme og løvens hule!

Bak og Bay og Business-Jens
Bak og Bay og Business-Jens

En ting er at have en drøm, en anden er altså at realisere den!

Der er så sindsygt mange steps i det at realisere sin iværsætter drøm! Først skal den drømmes og så skal den ses i dagslys. Og så skal man igang med at møde de rigtige mennesker, som man kan stille de rigtige spørgsmål – og ja, du har måske hørt det før – men der findes ingen og jeg gentager INGEN dumme spørgsmål (hvorfor er vi i øvrigt opfostret med, at vi skal virke som om at vi ved alt og dermed ikke kan stille spørgsmål til dem, der rent faktisk ved hvad de har med at gøre). Når så man har stillet 7.000 spørgsmål (og langt fra er færdig med det) så lander man måske med noget viden der på mirakuløs vis (plus hårdt arbejde og gåpåmod) gør det muligt at lade drømmen få vinger!

Når man har et produkt som man tror på med hjertet, er det tid til at lommeregneren indtager scenen. Når man, som i Bak & Bays tilfælde, ingen startkapital har, så betaler man prisen med arbejdstimer – og når man har lagt utroligt mange arbejdstimer, kan man jo for sjov skyld lige prøve at regne timelønnen ud. Når man så gør det og finder ud af at den kop kaffe man har drukket mens man arbejdede, burde være sparet væk pga. den lave løn, så er det på tide at sadle om!

Men hvem regner lige sådan noget ud for nogen som os?

Vi var heldige at møde en mand – en mand der kiggede på os og sagde, at han troede på vores produkt, men at vi virkelig havde brug for noget hjælp, hvis det skulle overleve. Når man tror på produktet med hjertet, kan den være svær at sluge – men da vi kiggede op igen, sad han der stadig og sagde at han troede på vores produkt og gerne ville hjælpe os.

Dette kunne jo sagtens være en af de der historier om iværksættere, der møder en smart konsulent-businessman, som kan nogle tricks og liiiiige kan hjælpe for et mindre beløb, som bare bliver større og større (ja, de er derude og pas på dem) – men nej – det var ikke sådan en vi mødte!

Bak & Bay og kaffe med Business-Jens
Bak & Bay og kaffe med Business-Jens

I stedet var det en løve-mand der kunne regne og sige ordet konservativt uden vi fik knopper – en der var bevidst om sine og vores styrker og så kunne vise os modeller og putte os ind i dem og lade os se vores lille baby i et helt andet lys. Han gav os på utroligt kort tid en enorm selvtillid, og tvang os til at se os selv som den voksne virksomhed vi er – og arbejde konstruktivt med det potentiale vi rent faktisk har. Devisen “det’ bar’ noget vi leger” har vi stadig, men der er blot kommet andre ting i spil, som vi også skal lege med – og det vigtigste af alt er at Bak & Bay skal gøre det de er gode til – og som de synes er hyl!

Så nu er der nye boller på suppen og vores skønne Business-Jens er om bord på det skønne skib Bak & Bay – så vi vil ud i flere butikker, producere smartere og udvide vores sortiment! Og helt ærligt – det føles simpelthen så fedt!

 

H U S K at tilmelde dig vores nyhedsbrev og få 15% rabat på din første ordre og følg livet i Bak & Bay
Tilmeld dig her!

Like og følg os!
Tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,