Exit // Bak & Bay

Nu blev det tid til at jeg lige sætter mig ned og får skrevet det her!

Som I nok har lagt mærke til, så har det, i efterhånden et stykke tid, kun været mig (Henny) der har figureret på opslag, billeder osv. Og det er der en rigtig god grund til. I slutningen af oktober ’18 besluttede Iben efter mange, lange overvejelser at træde ud af Bak & Bay. Og hvordan gør man så det, når man har lavet en virksomhed sammen der har vokset sig til et brand? Brugt utroligt mange timer sammen, hvor man har nørklet, knoklet, nørdet, svedet, frosset og skraldergrinet – hvordan stopper man bare lige det? Tjaeh, jeg ved ikke hvordan andre virksomheder gør det – men vi gjorde det ved at sige “Ok!” og så en krammer!

Der var mange ting der skulle ordnes og overdrages og ja, så er vi nok stadig i en proces omkring det, ikke at bruge så mange timer sammen mere. Men alt i alt er det godt. Jeg er supertaknemlig over at kunne få lov at drive virksomheden, designs og visionerne videre – for der brænder en ild langt ind i sjælen på mig – og den ild kan ikke tæmmes!

Vi skal nemlig forbruge anderledes, hvis vi skal overdrage en verden til vore børn og børnebørn, som er værd at leve i! Og jeg ved godt at en ørering i sig selv ikke redder verden. Men det gør de valg vi tager og derfor skal selv et valg af en ørering, være det rigtige valg!

Så tak fordi du stadig er med på rejsen – jeg spår at det bliver et rimelig crazy 2019 🙂

Ses derude

Kh Henny / Bak & Bay

P.s. Yes, jeg beholder navnet – for det er Bak & Bay smykker lige meget hvem der er bag roret 😉

Henny Møller, Designer & CEO

Like og følg os!